Send linket til app

DADA Trains


4.6 ( 5776 ratings )
Underholdning Uddannelse
Forfatter: DADA Company
2.99 USD

Den bedste børneapp, der giver dig mulighed for at udforske togenes spændende univers! DADA Trains tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, hvor børn kan spille, udforske, skabe og lære. Så er der afgang!

Velkommen til DADA Trains! Udforsk togenes spændende univers med spil og aktiviteter, der byder på et hav af forskellige oplevelser. Hvis du godt kan lide tog, så er denne app lige sagen!

Indtag rollen som togingeniør, find ud af, hvordan et damplokomotiv fungerer, start din egen togsamling, skab historier, mens du spiller, og meget mere. En lærerig og spændende oplevelse designet af DADA Company i samarbejde med berømte kunstnere.

DADA Trains har samarbejdet med en gruppe berømte internationale illustratorer, heriblandt David Maynar, Julie Escoriza, Nicolas Castell, Alejandro Grima og Natascha Rosenberg. Musikken er af Daniel Heredero, manden bag soundtracket til Pocoyo.
Aktiviteterne omfatter:

1. KIG IND
Her får du mulighed for at udforske et damplokomotiv og finde ud af, hvordan det er skruet sammen og fungerer. Du kan lære om motorens forskellige dele og se, hvordan den ser ud indvendigt. Tryk på fyrbøderen for at skovle kul i fyret og se, hvordan toget begynder at køre hurtigere. Ring med klokken!

2. TOGFABRIK
Design dit eget lokomotiv, og start din helt egen togsamling! Rejs gennem diverse scenarier, og løs forskellige opgaver, før du når frem til din destination: Rainbow Station.

3. LEGEPLADS
Skab dine egne historier på din vej gennem forskellige scenarier, lås op for skjulte figurer, kør uden om forhindringer, og udforsk et fantastisk univers fuld af finurlige overraskelser.

4. SIMULATOR
Indtag rollen som togingeniør vha. kameraet i din iPad, og kør dit tog gennem en sværm af moskitoer, regn, tåge og stormvejr. Du kan også lytte til musik og optage din egen stemme!

5. MAGISK LÆRRED
Vis din kreativitet ved at lave dine egne tegninger og kollager. Benyt forskellige malerpensler, leg med farverne, og brug klistermærker til at give dine værker det helt rigtige udseende!

DADA Trains er den første app i DADA Collection, et nyt koncept af apps, der har til formål at lære børn om et helt almindeligt emne gennem edutainment. Appsene i DADA Collection er rettet mod et globalt publikum. De er illustreret af berømte kunstnere, indeholder et bredt udvalg af indhold og er designet til at udvikle potentialet hos børn i alderen 4-8 år.

VIGTIGSTE EGENSKABER
• 5 totalt forskellige aktiviteter bygget op omkring et fælles tema: tog.
• Avancerede grafiske elementer skabt af berømte kunstnere, der stimulerer den kunstneriske følsomhed, kreativitet og fantasi.
• Fremmer børnenes intellektuelle og finmotoriske færdigheder
• Giver børnene lyst til at lære, udforske og eksperimentere. Stimulerer kreativiteten ved at lade børnene selv bestemme og tage kontrol.
• Over 10 temaer, der er specifikt designet til appen.
• Grafik optimeret til Retina-skærm.
• App anbefalet til børn i alderen 4-8 år.
• Ingen reklamer.

Vi arbejder i øjeblikket på at tilføje mere indhold, som vil blive implementeret i kommende opdateringer, så kig ind igen for at få flere nyheder og andre spændende overraskelser.

****************************

OM DADA COMPANY
Vi tilbyder kvalitetsunderholdning designet til at lære og underholde, så forældrene kan opnå tilfredsstillelsen ved at give deres børn en god og lærerig oplevelse. Vi samarbejder med lærere og andre fagfolk i og uden for skolen om at gøre vores produkter børnevenlige.

www.dadacompany.com
Twitter på @DADA_Company
Facebook via http://www.facebook.com/DADACompany
YouTube http://www.youtube.com/user/DADAcompanyEdu

DADA Company gør meget ud af at værne om børnenes privatliv, og vi ønsker at give dem en sikker oplevelse. Vores apps indeholder derfor ikke reklamer fra tredjepart.

Hvis du har problemer med vores app eller har spørgsmål eller forslag, er du velkommen til at kontakte os på [email protected]. Vi vil gøre alt for at hjælpe dig. Glem ikke at oplyse din enheds version og styresystem.